Om GCO
Grøn cirkulær omstilling
Grøn Cirkulær Omstilling er et nationalt projekt som bredt og på tværs af industrier udvikler og implementerer grønne og cirkulære forretningsmodeller i danske små og mellemstore virksomheder.
Projektet skal hjælpe over 450 virksomheder med at udvikle deres forretning i en mere bæredygtig og cirkulær retning. Det kan enten foregå gennem individuel rådgivning, kollektive forløb eller korte intensive forløb. Læs mere om de forskellige forløb her.
Projektet varer fra 2019 til 2022 og har løbende ansøgningsfrister. Projektet er finansieret af EU og består af 17 partnere, heriblandt landets erhvervshuse.
Hvad er cirkulær omstilling og cirkulær økonomi?
Virksomheden omstiller sig fra lineær til cirkulær forretning ved f.eks. at designe, producere
eller sælge produkter som:
-
Holder længere
-
Er lette at reparere og renovere
-
Kan skilles ad, så materialer kan genanvendes
-
Lejes ud i stedet for at blive solgt
-
Består af organiske/fornybare materialer
Cirkulær omstilling åbner for nye muligheder for handel og jobskabelse, bidrager til reduktion af klimapåvirkningerne og gør besparelser i både ressourcer og omkostninger mulige.
Tankegangen bag cirkulær økonomi er,
at materialer skal genbruges i et lukket kredsløb med vedvarende energikilder og uden miljøskadelige stoffer eller spild.