En af Roccamores ambitioner er at få Cradle to Cradle certificeret deres nye skolinjer. I forløbet Grøn Cirkulær Omstilling var det derfor oplagt at samarbejde med rådgivervirksomheden Vugge til vugge og Danmarks erhvervshuse om at klargøre til certificering.
Roccamore laver sko, produceret i Italien med fokus på komfort og materialer af høj kvalitet. De arbejder ud fra et SLOW fashion princip, hvor de fokuserer på lokale materialer og holdbare designs, både æstetisk og funktionelt.
Roccamore har store cirkulære visioner
Roccamore opfattede allerede sig selv som cirkulære, men de ønskede at videreudvikle og sætte nye grønne mål for deres produkter. Fokus i GCO-forløbet var på, hvordan virksomheden kunne opnå en Cradle to Cradle certificering med via kortlægning af ressourceforbrug og en ny cirkulær forretningsmodel.
”Målet er en Cradle to Cradle certificering, derfor skal alle komponenter være gennemtænkt og designet, så materialerne kan gå tilbage i naturen og være produceret under forhold, der gør, at de kun efterlader et positivt aftryk.” Fortæller Signe Marie Backhaus, Head of Product Development & Production, Roccamore.
Ambitiøs plan for fremtidigt arbejde
Roccamore skulle bl.a. kortlægge produktionen og finde ud af, hvor meget energi, vand og CO2 der bliver udledt per par sko. Virksomheden havde selv påbegyndt en Impact report inden forløbet, og er gennem forløbet blevet færdige ved hjælp af et BBV værktøj, alle virksomheder arbejder med i Grøn Cirkulær Omstilling.
”Næste skridt er at få de nye skolinjer certificeret i 2021, og nu er processen planlagt” Fortæller Signe Marie Backhaus, Head of Product Development & Production, Roccamore.
I forløbet har Roccamore fået lagt en ambitiøs to-års plan for, hvordan de vil arbejde cirkulært med deres produktion. Virksomheden har b.la. planer om at øge brugen af vedvarende energi til 80% hos deres leverandører, og undersøge muligheder for materialer og processer, der skåner miljø og efterlever Cradle to Cradle principper.
Roccamore stiler efter at tage fuldt ansvar for egen produktion, optimere hvor det er muligt og skabe en positiv indvirkning på naturen, ved at give tilbage til den gennem forskellige partnerskaber. Der er nu lagt en ny cirkulær plan, der skal bane vejen for deres store grønne visioner.
Et godt råd til andre virksomheder, der vil arbejde med grøn omstilling
”Det er vigtigt at lægge en strategi for virksomhedens mål, men også for hvordan den bedst kan implementeres blandt alle medarbejdere”, Signe Marie Backhaus, Head of Product Development & Production, Roccamore .