Cirkulær Økonomi ABC – webinar introduktion til danske Møbel- & Indretningsvirksomheder
Coronakrisen har sat sine tunge spor i møbel- og interiørbranchen og for mange har denne situation givet anledning til dybere tanker om, hvordan man bedst kan fremtidssikre sin virksomhed.
Flere spørgsmål rejser sig, og hos Lifestyle & Design Cluster har vi kendskab til flere virksomheder, som ved hjælp af cirkulær økonomi og med succes har taget hul på rejsen mod grøn bæredygtig omstilling.
Med en hverdag, der i stigende grad tager afsæt i FN’s Verdensmål og en stigende bevidsthed om bæredygtighed hos forbrugere, står mange virksomheder foran en masse ubesvarede spørgsmål.
Lifestyle & Design Cluster vil til dette webinar introducere dig til cirkulær økonomi samt de forretningsmæssige muligheder der ligger heri.
Kim Hjerrild, Lifestyle & Design Cluster’s chef for Cirkulær Økonomi, introducerer til, hvad cirkulær økonomi betyder.
Jesper Panduro, der er ejer og administrerende direktør i Skagerak, fortæller hvordan Cirkulær Økonomi med succes er en del af Skageraks strategi.
Program Møbel & Indretning onsdag 10.6.20 kl. 8:30 - 9:30:
- Velkommen v. Lifestyle og Design Cluster
- Intro til CØ og HVORFOR er det nødvendigt?
- CØ i møbelbranchen – en kort status
- Mød Skaregak – en virksomhed, der arbejder succesfuldt med CØ
- Hvordan kommer du i gang?
Webinaret foregår på Zoom og du vil modtage et link dagen før.