Webinar: En grønnere fremstilling

Webinarserie -  Webinar  #3: En grønnere fremstilling

Information
Tid: 03. juni 2020, kl. 15-16
Sted: Microsoft Teams  

Dansk Design Center afholder i 2020 en række webinars i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste og mest kvalificerede folk inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi. Her præsenterer vi strategiske, innovative og designdrevne metoder og værktøjer, så du får inspiration til at udvikle en grøn cirkulær forretningsmodel for din virksomhed.

Virksomheder på tværs af brancher og industrier skal i stigende grad tage stilling til bæredygtighed og klimalovgivning - og fremstillingsindustrien er ingen undtagelse. I samarbejde med Erhvervshus Sydjylland og DAMRC inviterer vi dig til et webinar, hvor du vil få indblik i og værktøjer til grøn cirkulær omstilling inden for fremstilling. Du vil få eksempler fra den virkelige verden, så du på bedst mulig vis kan vurdere, hvordan din virksomhed kan arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi, fremtidssikre din virksomhed og tage del i en grønnere fremtid. 

Deltag den 3. juni, fra kl. 15-16, i Webinar #3: En grønnere fremstilling - et webinar om bæredygtighed og cirkulær økonomi i fremstillingsindustrien. Vær med i dialogen om de udfordringer og muligheder du som fremstillingsvirksomhed står overfor. Du kan blandt andet lade dig inspirere af virksomheden Gibo Plast og deres Production Manager Allan Borg, der fortæller, hvordan virksomheden har opnået markante energibesparelser samtidig med et kraftigt øget aktivitetsniveau ved at tage del i den bæredygtige omstilling. Du kan læse mere om Gibo Plast på deres hjemmeside (https://gibo.dk). 

Du vil blive præsenteret for projektet Grøn Cirkulær Omstilling, som lige nu tilbyder gratis forløb, hvor du, som virksomhed, kan få rådgivning til at udvikle en grøn cirkulær forretningsmodel. 

Ved registrering giver du lov til, at vi kan kontakte dig vedrørende Grøn Cirkulær Omstilling. Hvis du har spørgsmål forud for webinaret, er du velkommen til at sende en mail til projektassistent Matilde Holm / mho@ddc.dk.

Webinaret bliver optaget og afholdes i Microsoft Teams. Link til webinaret vil blive tilsendt dagen inden.

X
X